Kan jeg træne, når jeg er syg?
I dag vil vi berøre et emne, som mange er usikre på. Hvordan skal man tænke, når man føler sig lidt småsyg? Hvornår er det passende med et træningspas, og hvornår er det bedst at hvile, drikke meget og gå all in på at slappe af foran TV-serier i sofaen?
Vis hensyn i fitnesscenteret
Generelt har vi en enkel tilgang til træning, når man er syg: Hvis et besøg i fitnesscenteret kan gøre andre syge, så bliv hjemme. Dette gælder hoste, forkølelse, ondt i halsen, feber og alt andet end almindelig træthed.
Det betyder ikke, at du ikke kan træne hjemme, når du er syg (mere om det længere nede), men tænk på andre, når du mærker sygdomssymptomer.
Kan man træne hjemme, når man er syg?
Efter COVID-19 har de fleste af os på et tidspunkt trænet hjemme. Risikoen for at smitte andre er minimal, hvilket gør, at vi med god samvittighed kan få den nødvendige bevægelse, selvom vi føler os lidt småsyge.
Her er problemet: al form for intensiv træning udløser en stressreaktion i kroppen. Denne stressreaktion kaldes ofte et sympatisk respons (noget vi talte om i vores tekst om kolde bade). Det sympatiske system består af flere reaktioner, der sker, når vores krop udsættes for stress. Både nerve- og hormonsystemet aktiveres for at tilpasse din krop til den krævende situation, som et anstrengende træningspas. Når du er rask, reagerer kroppen naturligt på denne aktivering, og du oplever det sympatiske respons primært som forhøjet puls og øget spænding i kroppen.
Det, man skal huske, når man taler om træning i forbindelse med sygdom, er, at kroppen allerede er i arbejde, inden vi overhovedet begynder at træne. Enhver form for sygdom er et tegn på et system i ubalance. Oftest handler det om en bakterie eller et virus, der er kommet ind i kroppen. Allerede inden vi bliver opmærksomme på, at vi har en indtrængende, er vores immunsystem i fuld gang med at arbejde, hvilket for eksempel kan mærkes som hævede lymfeknuder i halsen eller omkring næsen.
Når vi er syge, er vores eksisterende stressniveau allerede forhøjet. Hvis vi så tilføjer et hårdt træningspas, risikerer vi at overbelaste vores kroppe, som allerede arbejder hårdt, hvilket kan gøre, at vi bliver endnu sygere.
Hvad er vores tommelfingerregel?
Hvis vi bemærker, at vores kroppe reagerer meget stærkere end normalt under opvarmningen eller i starten af træningen, sammen med en følelse af, at noget ikke er helt rigtigt, så ved vi, at det er tid til at afvige fra den normale træningsbelastning.
Dette betyder dog ikke, at du skal blive ét med sofaen, uanset om du vælger at afvige fra træningspasset, eller om du faktisk er syg. Så længe du vælger den rigtige type bevægelse, kan du fortsætte med at træne, selv under restitutionsperioden; det handler alt sammen om valget af niveau (stresspåvirkning).
Hvordan bør jeg træne, når jeg er syg?
Hvis du ikke kan lade være med at træne, når du er syg, bør du fokusere på lavintensiv bevægelse. Lavintensiv træning kan hjælpe dig med at få det bedre, og hvis du har det bedre, vil du sandsynligvis komme dig hurtigere.
Hvad tæller som lavintensiv træning?
Alle former for bevægelse, hvor du kan opretholde en lav, kontrolleret puls, betragtes som lavintensiv træning. Det kan være gåture eller en rolig hastighed på en konditionsmaskine, du kan lide og har derhjemme. Selv enkle mobilitetsøvelser kan give et skønt boost uden at stresse kroppen.
Nøglen er at holde pulsen lav under træningen. Du skal ikke være forpustet eller føle, at du anstrenger dig. Lyt til din krop, og vælg en øvelse, som du kan holde et let tempo med.
Tænk på disse pas som en spa-dag. Du bør føle dig genopladet og energifyldt bagefter, ikke udmattet.
Hvordan bør jeg klæde mig, når jeg er syg?
Når du ikke føler dig på toppen, er det ekstra vigtigt at vælge den rigtige type tøj. Materialer, der ånder og holder dig komfortabel, kan gøre en stor forskel for, at du har det så godt som muligt. Vi anbefaler bløde, luftige tøj, der føles behageligt mod huden. Gerne en langærmet t-shirt, et par overtræksbukser og en tyk trøje. Hvis du skal ud, så sørg for, at du har mulighed for at holde hovedet og halsen varme. For eksempel er en buff og en hue gode at have klar i lommen, da de ikke fylder meget.
Sammenfatning
Vi tror på at lytte til kroppen. Ikke at være bange for bevægelse eller at fortsætte uanset hvad. Den, der er opmærksom på sine egne signaler, får svarene automatisk.
Har du brug for at komme ud? Gør det. Har du brug for at bløde op efter at have ligget i sofaen for længe? Gør det. Hvis du er usikker på, hvad din krop signalerer, bør du selvfølgelig kontakte en læge.
Pas på dig selv!
